MindRetreat blog

At træne i fredstid

I mange af livets sager gælder det desværre, at det først er, når man står i lort til halsen, at man griber til handling og får trukket sig selv op, selvom man måske godt har fornemmet hvilket vej det bar i en længere periode.

Således gælder det også for mange af de organisationer jeg møder, i mit arbejde som konsulent: At man først griber ud efter hjælp og redskaber, når krisen er indtruffet.

Krisen, når det gælder socialområdet, kan typisk handle om myndigheder, der kræver store forandringer. Der kan være mangel på opgaver eller omorganiseringer, der kræver en stor indsats. Eller det kan være en regulær shitstorm.

Fælles for disse organisationer er, at man står foran en række ændringer, som ofte skal gennemføres hurtigt. Og at man de færreste steder har trænet krisehåndtering systematisk på forhånd.

Man ved ikke, hvordan man dæmper stress og angst hos sig selv. Og hvordan man undgår, at det smitter hele organisationen. Eller hvad man skal gøre hvis – og når – det sker.

Så udover at håndtere krisen må vi træne i at sænke arousal på et tidspunkt, hvor de automatiske mønstre, nemlig dem hjernen kender som krisemønstrene, kører deres løb og skaber en stemning hos den enkelte og i gruppen, som gør læring umulig og varige positive forandringer meget svære.

Min opgave bliver så at bruge kostbar tid på at simulere, at vi nok skal klare det, ved at bede den enkelte om at trække vejret dybt og roligt, slippe spændinger i kroppen og udøve selvbarmhjertelighed så længe, at hjernen laver nogle forsigtige nye mønstre, hvor håb spirer, læring kan ske og forandringer kan påbegyndes.

Dette arbejde sløver den egentlige opgaveløsning. Men det er samtidig en del af løsningen, da mange af de problemer organisationen står i, ofte handler om at man ikke ser virkeligheden som den er og reagerer på den i tide.

Hvis der i den pågældende gruppe er nogen, der i forvejen har udviklede kompetencer til at håndtere deres tanker, følelser og handlinger under pres, er det en stor støtte. Sammen kan vi bruge deres erfaringer til at bygge et nyt felt op i gruppen: Et felt, som sænker arousal, kommunikerer fredeligt, tager hensyn til svære følelser og tilbyder teorier og værktøjer, som kan udvikle de hensigtsmæssige erfaringer den enkelte – og gruppen – i forvejen har.

Grundlæggende handler det jo om, at have en viden og konkrete metoder til at arbejde med forandringer.

I mange af de løsninger jeg laver til folk, både i form af personlig rådgivning og som gruppeforløb, handler det om at opbygge et sådan beredskab, med afsæt i ny og gammel viden om sindet, her forstået som krop, følelser og tanker.

Og dette gøres altid mest effektivt i fredstid, hvor der er ro til at forankre viden i et erfaringsbaseret erkendelsesgrundlag.

Se her hvis du vil træne i fredelige omgivelser, der må gerne være ufred i dig 😉