Bæredygtigt lederskab
På baggrund af vores erfaringer som ledere, organisationsudviklere og sparringspartnere for ledere oplever vi et stadig stigende behov for et mere bæredygtigt lederliv og en ændret tilgang og forståelse for ledelse. Vi er derfor i gang med at udvikle kurser der imødekommer dette og du er inviteret til at deltage i din egenskab af leder.
Omdrejningspunktet i kurset vil være de bundlinjer og processer, du tænker er relevante for dig, i din rolle som leder. Vi vil i fællesskab perspektivere og reflektere omkring ledelse og invitere til at du får inspiration til små ændringer i forhold til de skridt du oplever, vil føre til større bæredygtighed i din ledelsespraksis.
Vi tænker, at ledelse er noget vi skaber sammen med de mennesker, der er på arbejdspladsen. At vi er fælles om at organisationen, vi er en del af, har værdier og processer, som er bæredygtige. At der er balance på bundlinjerne, økonomisk, etisk, værdi- og meningsmæssigt. At du som leder har – og giver dig tid til – at lytte indad og udad, fordi du har en særlig rolle i at få ledelsen til at lykkes.
Til gavn for dig som leder og menneske og – ikke mindst – for din organisation.