Om MindRetreat
Vi hedder Anders Madsen og Heidi Sørensen og er stiftere af MindRetreat.

Anders Madsen
Balancen mellem det indre og det ydre har fyldt i de sidste 50 år.
I det ydre har jeg været optaget af at skabe sociale projekter, som nu ledes af andre og lever godt.
Mit indre liv er blevet beriget af en stadig mere intensiv meditationspraksis, som startede da jeg var ganske ung.
I hverdagen fylder konsulentarbejde i mange brancher, undervisning og facilitering af meditation og udvikling, samt natur og familie.
Inspirationen er i alle årene kommet af den daglige praksis, retreats og gruppeforløb – og mentorer, som har været en kæmpehjælp. Samt møder med mennesker på de arbejdspladser hvor jeg har min gang.
Formelt er jeg uddannet i Idehistorie og filosofi, certificeret meditationsformidler og trænet i organisationsanalyse i danske og europæiske akkrediteringssystemer.

Heidi Sørensen
Jeg er født i 1970 og har gennem hele min karriere haft interesse i de indre processer og mellemmenneskelige dynamikker.
Jeg er oprindeligt uddannet socialrådgiver fra DSH Århus og er efteruddannet organisationsanalytiker fra IGA Århus, psykoseterapeut fra Institut for psykoseterapi Kbh. og neuroaffektiv psykoterapeut v. Susan Hart og Marianne Bentzen.
Min meditative praksis er inspireret af Jes Bertelsen fra Vækstcentret og jeg har desuden fulgt Neel Fasting, Jens-Erik Risom og Karsten Frederiksen, som er tilknyttede til vækstcentret, i mange år,.
For mig er den meditative praksis en vej længere ind i mig selv, hvor jeg forsøger at skabe ro i mine tanker, samtidig med at jeg prøver at give slip og åbne op. Jeg oplever min spirituelle udvikling, som en langsom og kreativ proces, hvor jeg stille får åbnet op til nye rum i mig selv.
I den proces oplever jeg en fordybelse i min kontakt med naturen, mine relationer, samfundet og universet.