Om praksis – en øvelse

Din indre flygtning

Julen er hjerternes fest, siger man, med henvisning til det kristne budskab om næstekærlighed. Julen er samtidig den største højtid i Danmark, en social og kulturel begivenhed, som det kan være svært at se sig fri af, selv hvis man gerne ville.

Julen er over os, rundt om os og i os.

modstand er nytteløst, intet kan befri os.

Dog er der et, der hjælper en smule,

simpelthen selv, at begynde at juble.

– Skrev den danske digter og opfinder, Piet Hein.

Hvilket kan være et udmærket råd.

Det er dog ikke altid nemt at svinge sig op til at få hjertet til at juble – på kommando.

Både i regi af arbejde og familie, sportsklubber, børneinstitutioner og hvor man ellers er aktiv, forventes vi, under deltagelse i rækken af arrangementer, at levere engagement og begejstring.

Julen sætter derved, om noget, lys på vores relationer, på godt og ondt.

For mennesker der ikke har familie at fejre højtiden sammen med, står udenfor arbejdsmarkedet eller på anden vis ikke passer ind i normen, kan julen opleves mest som et pres. Og det faktum at skilsmisser topper i januar og september, sætter fokus på, at det intense samvær i familierne, som adskiller sig væsentligt fra dagligdagens, kan være en prøvelse for mange af os.

Der må man nogle gange starte med sig selv, før man kan være der for sin næste.

Den tibetansk buddhistiske nonne, Pema Chödrön, skriver i bogen Når verden bryder sammen-vejledning til svære tider:

I os alle findes masser af blødhed og hjerte. Man må begynde med at berøre den bløde plet. Det er det medfølelse går ud på.

At turde mærke blødheden kan være svært. Men når vi ikke tør mærke blødheden må vi forkaste noget af os selv. Det gør ondt og derfor vælger vi ofte en lidt nemmere vej: nemlig at forkaste andre.

Så hvis det er svært at finde hjertets blødhed midt i juletravlheden, kan du lave den øvelse, at lægge mærke til hvem og hvad du har forkastet i dag.

Hvis du ikke kan se det hos dig selv, så tænk på dem vi forkaster i fællesskab: De socialt udstødte, flygtninge, fattige i enhver afskygning. – Og tænkt på dem med venlighed, omsorg og varme.

Og prøv så at inkludere dig selv i processen, så du tager ansvar for din egen indre flygtning. – Din indre fattigdom på reel kontakt og angst for udstødelse.

På den måde kan julen blive en anledning til at yde egenomsorg, hvorved vi alle bliver bedre til at passe på hinanden.

Eller som Anders Matthesen siger det, i rollen som socialforvalteren Arne Nougatgren, i Jul på Vesterbro:

…Jeg ku’ ha’ brugt mine hænder og sagt jeg ville tæske dig
Men hjertet, det vil ha’ venner
Det vil ha’ kærlighed og karma, humus og shawarma og rødkål og flæskesteg
Og det vil ha’ julefred…

Rigtig glædelig jul!

Skift til en anden browser, hvis du ikke kan se nogen video herover…:-)

Læs mere om Pema Chödrön her