Krisen som katalysator
Så er vi igen nået til den tid, hvor året lakker mod enden og julen står for døren.
Dette år er – om noget – et år, hvor vi i kontekst af Corona-epidemien, er blevet testet på vores evne til at holde hovedet koldt og hjertet varmt.
Mange ledere vil kunne nikke genkendende til den store udfordring man står med, når man pludselig skal tilpasse sig nye og hidtil uprøvede anbefalinger og restriktioner – og samtidig har ansvar for andre menneskers helbred, fysisk såvel som psykisk.
Det er således også et år, hvor vores arbejdsliv er blevet sat under pres, fordi vi i stort omfang ikke længere kunne udføre tingene, som vi plejede. Nogle har oplevet at blive hårdt ramt af sygdom. Mange oplever at miste indtægter og har måttet finde på nye måder at holde skuden oven vande. De fleste af os, har nok været igennem en periode, hvor livets alvor, og at det en dag har en ende, pludselig blev mere nærværende.
På den måde er det også et år, der for mange har givet anledning til at genoverveje, hvad det egentlig er, der er vigtigt her i livet.
Når vores daglige rutiner, vores arbejdsliv og vores sociale omgangsformer, pludselig ændres og i stort omfang nedtrappes eller helt aflyses, opstår der et tomrum. Et tomrum som kan være smertefuldt pga. de afsavn man må lide. Men som også repræsenterer en rum for nye muligheder.
Og det er jo en af de gode ting ved en krise: At det sætter alting i et nyt perspektiv.
Den mulighed som krisen rummer, for at vi bliver presset et sted hen, hvor vi tvinges til at genopdage grundlaget for vores praksis og undersøge, om vi egentlig er der, hvor vi gerne vil være.
Det kan være hos en person eller i en organisation, der reelt står midt i en konkret krise, hvor det giver anledning til at genoverveje mange ting. Eller det kan handle om en ambition eller længsel efter større autenticitet, der melder sig, hos den enkelte eller på organisationsplan, uden at der ligger ydre omstændigheder bag.
Uanset årsagen, er fokus på at afsøge om hoved, hjerte og mavefornemmelser er samstemmende. Og at arbejde med metoder, der giver mulighed for større sammenhæng hvis den mangler, både personligt hos den enkelte og kollektivt i organisationen.
I løbet af det forgangne år er vi blevet inviteret til at arbejde med tilgangen under forskellige tematikker, som f.eks.: Hvordan man skaber synergi mellem den sundhedsfaglige og socialfaglige tilgang i det sociale arbejde, anvendelsen af compassion-meditation for at undgå forråelse, hvordan man kan arbejde med dokumentation på måder der skaber større værdi og mening i organisationen, samt hvordan mindfulness-medfølelsestilgangen kan skabe større personlig integritet i den enkeltes faglighed og afdække den faglige selvforståelse på et ærligere grundlag.
I det nye år ser vi frem til at tage hul på en ny kursusrække, Fundament for ledelse, der handler om at skabe sammenhæng mellem værdier og praksis, i det ledelsesmæssige arbejde. Du kan læse mere om det på hjemmesiden. Vi planlægger også at gå et spadestik dybere med konceptet der handler om dokumentation der virker. Forskellige kunder har afprøvet konceptet over et par år og det har givet os erfaringer og inspiration til at gå et gå et niveau dybere.
Vi har heldigvis kunne afholde de fleste af vores aktiviteter som planlagt og samtidig fået gode vaner omkring også at kunne have en god kvalitet og nærvær i mødet, også når det må afvikles virtuelt.
Så selvom Corona epidemien måske nok kommer til at fylde, også i det nye år, er vi optimistiske om, at få det bedst mulige ud af denne krise.
Glædelig jul og godt nytår