MindRetreat blog

Saki F. Santorelli på Mental Health Conference

Jeg deltog for nyligt i Mental Health Conference i Århus. Jeg havde fornøjelsen af møde Saki F. Santorelli som, blandt meget andet, varetager rollen som leder af Stress Reduction Programmet ved University of Massachusetts Medical School. Han havde, i samarbejde med Jens-Erik Risom, stifter af Skolen for anvendt Meditation, en workshop med titlen ‘Teaching Mindfulness’. Det der gjorde mest indtryk på mig, var Sakis evne til at etablere det, der måske dækkes med et af Habermas’ begreber: Den herredømmefri kommunikation.

Idet Saki igen og igen etablerede et rum, præget af ’sandhed og vederhæftighed’, altså at han søgte sandheden og ikke ville noget for sig selv, i mødet med den anden, udover at være oprigtig interesseret og dybt undersøgende.

Han formåede at bringe de ofte meget personlige temaer deltagerne i workshoppen kom med, ind i en fælles forståelse. Hans måde at møde de problemstillinger vi oplever, når vi skal undervise i mindfulness, skabte et sikkert rum imellem de ca. 60 mennesker, der var med. Hvlket betød at det føltes trygt at tage nogle af de sværeste dilemmaer op, undersøge dem i dybden og opdage aspekter i emnet, som udløste dybe erkendelser. Det var inspirerende at møde hans insisteren på dialog og hvordan han bragte nærvær, opmærksomhed, hjertelighed ind og igennem dialogen underviste i hvad mindfulness er i praksis, når den udfoldes i møder mellem mennesker.

Mere om Saki F. Santorelli

Herunder kan du se en fuld guidet meditation med Saki F. Santorelli, der underviser på Århus Universitet.

Del dette indlæg...