En gruppe for mænd, der vil videre i deres liv
Livet er fuld af overgange, og optakten til dem er opdagelsen af, at noget er gået i stå eller kalder på forandring. Det er typisk forbundet med en form for ubehag, og derfor kan det være svært at tage fat på overgangen.
Kender du den fornemmelse? Og har du muligvis lyst til at bryde vanen med at vægre sig, undgå forandringer og omvæltninger, eller bare at lade stå til?
Så er du hermed inviteret.
Vi vil samle en gruppe af mænd og i fællesskab forsøge at turde forvandlingen. Ved at være fælles om vilkåret i at være mand, og være det i en tid hvor manderollen også er i forandring. Ved at genkende os selv i hinandens udfordringer og løsningsforsøg. Ved ikke at vide hvordan, men med mod på at prøve af…