Det møde vi har med hestene, kan hjælpe os i kontakt med vores egen indre natur. Vi får hjælp til at komme ned i kroppen og væk fra hovedet. Når vi tillader os at være åbne, har vi mulighed for at lade os berøre og bevæge.
Den meditative praksis vi anvender i samværet med hestene er inspireret af Dzogchen, som er en del af den tibetanske buddhisme. I denne praksis arbejder vi med kroppen, åndedrættet, hjertet og bevidstheden og forsøger at skabe øget bevidsthed og opmærksomhed.
I kontakten med hestene har vi utallige muligheder for at arbejde med os selv og vores meditative praksis.
Kontakten med hestene giver os mulighed for at arbejde med vores nærvær, kropsbevidsthed, nervesystem, sanser, hjertefølelser og bevidsthed. Hestenes respons opleves ofte mere neutral end den kontakt vi oplever i mødet med et andet menneske. Hestene dømmer og analyserer ikke. De bruger deres erfaringer, sanser, instinkter og nervesystem til at aflæse situationen og responderer ud fra det.
Vi tilbyder dels et kortere introkursus og et længere forløb med 4 sammenhængende moduler.
Hvert kursusmodul er opbygget omkring forskellige temaer, som danner baggrund for det personlige udviklingsarbejde, samt den meditative praksis.
Konkret vil dagene indeholde guidede meditative sessioner, stilhedsmeditation og forskellige former for meditativt samvær med hestene.